Maskinrummet
Maskinrummet udgives af Erhvervshus Fyn. Den har til formål at inspirere dig, der driver egen virksomhed eller dig, der bare er interesseret i at følge det fynske erhvervsliv. I Maskinrummet møder du erhvervshusets egne eksperter og videnspersoner, men der er også gæster på besøg med viden, inspiration og vigtige fortællinger. God fornøjelse.
Episodes
Wednesday Apr 17, 2024
Wednesday Apr 17, 2024
Jesper Gaardboe Jensen er chef for data og analyse i Erhvervshus Fyn. Han drømmer om at blive det fynske svar på Danmarks Statistik. Det vil han, fordi data er helt afgørende for at agere klogt.
Hør, hvordan hans afdeling arbejder med at understøtte de fynske kommuner og virksomheder med kvalificeret data.
Vært er Jan Bonde.
Monday Apr 15, 2024
Monday Apr 15, 2024
Juiceproducenten Orana har ikke bare en lang virksomhedshistorie bag sig som udspringer af Rynkeby Foods. Orana har også arbejdet med først CSR og siden FN's Verdensmål siden 2006. Men hvordan konverteres det arbejde ind i ESG-rapporteringen, som Orana er ved at gøre klar til at skulle levere fra 2026? Det taler vi med administrerende direktør for Orana Danmark, Betina Moldt Rasmussen, om i denne episode.
Monday Feb 26, 2024
Monday Feb 26, 2024
Hvordan finder du som virksomhed ud af, om du er klar til at invitere robotter inden for døren, så de kan hjælpe dig med at fastholde konkurrencedygtigheden over for resten af branchen – og resten af verden? Det giver Lars Kristensen fra Erhvervshus Fyn og Leon Philipson Andersen fra Teknologisk Institut dig her nogle solide bud på. Sammen med Odense Robotics og Det Syddanske EU-kontor står de nemlig bag projektet EDO Cobot, hvor virksomheder kan få hjælp til at finde ud af, om robotterne skal på lønningslisten.
Wednesday Jan 31, 2024
Wednesday Jan 31, 2024
MARS – Maritime Autonomous Reliable Systems spillede en absolut hovedrolle ved den internationale maritime konference Digital@sea i København.
Her var et af de klare højdepunkter, da deltagere fra hele verden så det mobile kontrolcenter og ikke mindst den ombyggede træningsjolle "Thurø", der kan sejle 100 procent autonomt med hjælp fra partnerne DanaDynamics og Sternula.
Og det gjorde den på imponerende vis foran branchefolk fra hele kloden. I podcasten linket herunder kan du komme med vært Klaus Knakkergaard helt tæt på den store opvisning.
Monday Jan 29, 2024
Monday Jan 29, 2024
Social bæredygtighed er - eller bør hvert fald være - på toppen af dagsordnen hos virksomheder. Store som små.
Det ved Benny Christensen alt om. Han er projektchef for GROW - den sociale bæredygtighedsberegner. Den estimerer minimumsværdien, som virksomheder bidrager med, når de ansætter fra kanten af arbejdsmarkedet.
Det taler han med Jan Bonde om i denne udgave af Maskinrummet.
Friday Jan 12, 2024
Friday Jan 12, 2024
ESG er – eller bør hvert fald være – i toppen af enhver virksomheds dagsorden. Og det er lige præcis det, denne udgave af Maskinrummet handler om. I denne episode taler din vært, Klaus Knakkergaard, men Bo Eriksen, der er administrerende direktør hos KiiltoClean i Assens. Her har man arbejdet med social bæredygtighed og ansvarlighed, inden det blev til S’et i ESG.
De diskuterer, hvordan KiiltoClean har integreret social ansvarlighed i deres forretningsmodel, herunder støtte til lokalsamfundet og ansættelse af fleksjobbere. Bo Eriksen fremhæver, at virksomhedens sociale profil kan hjælpe med at tiltrække fremtidens arbejdskraft og understreger vigtigheden af at have en arbejdsplads, man kan være stolt af. De taler også om udfordringerne ved at balancere social ansvarlighed med at drive en forretning.
Husk at du kan møde blandt andre Bo Eriksen ved Erhvervshus Fyns første ESG-netærksmøde 29. januar på netop KiiltoClean i Assens.
Læs mere her: https://erhvervshusfyn.nemtilmeld.dk/650/
Tuesday Dec 19, 2023
Tuesday Dec 19, 2023
Kommunikationschef i Erhvervshus Fyn Jan Bonde er selv en tur i den varme stol, når han som gæst i sin egen podcast ser tilbage på 2023. Det gør han sammen med Klaus Knakkergaard og ikke mindst en stribe klip fra året, der er gået.
Wednesday Dec 13, 2023
Wednesday Dec 13, 2023
Dronerne er over os! Helt bogstaveligt letter og lander de dagligt med udgangspunkt i HC Andersen Airport. Her holder UAS Denmark nemlig til, og bag de bogstaver gemmer sig det nationale testcenter for droner. Tag med daglig leder Michael Larsen og drone operations manager Christian Klit Johansen på en håndholdt tur gennem lufthavnen, testhallerne og tårnet, mens de to giver en status på fortid, nutid og ikke mindst fremtiden for droneeventyret, der er en del af det nationale erhvervsfyrtårn NextGen Robotics. Der advares på forhånd om brugen af onkelvittigheder!
Monday Dec 04, 2023
Monday Dec 04, 2023
Hvordan strikker man som privat rådgiver det gode tilbud sammen, når ens kunde ansøger om tilskud fra en af Erhvervshusets projektpuljer?Det ved projektleder Nathalie Godthaab en masse om, og i denne episode giver hun konkrete tips til "do's and don'ts", så rådgivere bedst muligt kan understøtte deres kunder i ansøgnings- og udbetalingsprocessen.
Friday Nov 10, 2023
Friday Nov 10, 2023
Hvordan arrangerer man en messe om bæredygtighed, når det at arrangere messer generelt ikke er det allermest miljøvenlige? Projektleder Kristian Nordfred Hansen fortæller i denne episode om bæredygtighedsmessen Reboot, der afvikles i Odense Congress Center i slutningen af november 2023 - og om alt det, OCC selv gør for at afvikle messen så nænsomt overfor miljøet som muligt.
Det er første gang, Odense Congress Center afvikler en bæredygtighedsmesse. Initiativet er støttet af Odense Klimapartnerskab, der - foruden Odense Kommune og SDU - består af flere store virksomheder. Messen er BtB-rettet, og målet med den er at give virksomheder konkrete værktøjer og viden om, hvordan man arbejder med bæredygtighed i sin egen virksomhed.
Velkommen i Maskinrummet
Maskinrummet udgives af Erhvervshus Fyn. Den har til formål at inspirere dig, der driver egen virksomhed eller dig, der bare er interesseret i at følge det fynske erhvervsliv. I Maskinrummet møder du erhvervshusets egne eksperter og videnspersoner, men der er også gæster på besøg med viden, inspiration og vigtige fortællinger. God fornøjelse.